OMGIVELSERNE

8B bolig og værksted for kunsthåndværkere og designere inden for tekstil og keramik som drømmer om at starte egen produktion

8B – Kunst i brug ligger i Unnerud, som er en lille landsby knap en times kørsel fra København og smukt beliggende på Egebjerghalvøen. Der er 700 m til stranden, hvor der er opsat badebro i sommerhalvåret og ca. 2 km til henholdsvis Ulkerup skov og Stokkebjerg skov. Unnerud er er en aktiv landsby, hvor der bor 14 familier i alle aldre. Der afholdes fællesspisning en gang om måneden og en række fælles aktiviteter hen over året.

I Egebjerg som ligger 2 km fra Unnerud er der en Dagli’ brugs, Kultur- og Forsamlingshus og skole. Her ligger også økosamfundet Fri og fro og økosamfundet Egeskoven, som er under etablering. For info om muligheder og aktiviteter på Egebjerghalvøen se her.

De nærmeste større provinsbyer er Vig og Nykøbing Sj., som begge ligger ca. 9 km fra Unnerud. I Vig er der fitnesscenter og biograf, hvor også Filmlandet i Odsherred har sit kontor. Fra Vig afgår tog til Holbæk, hvorfra der er videreforbindelse til København. I Nykøbing er der ligeledes togforbindelse og mulighed for fitness. Der er desuden flere atelierer, arbejdende værksteder og mulighed for køb og salg af lokale produkter. Midt på gågaden ligger Odsherreds Teater, hvor der udover de fast tilknyttede kunstneres forestillinger også afholdes en lang række forskellige gæsteforestillinger.

For yderlige info om de forskellige aktiviteter og muligheder i Odsherred, se http://www.visitodsherred.dk